BT info om racen

Vil du vide mere om racen er du velkommen til at kontakte racerepræsentanterne, eller du kan kontakte én af de opdrættere

der er på kennel oversigten

Border terrieren er en engelsk race, der stammer fra grænselandet mellem England og Skotland, heraf navnet ´border´ som betyder grænse.

Racen blev oprindeligt skabt til at jage ræv sammen med de store foxhounds. Borderen skulle med sin skarphed og kløgt jage ræven ud af sin hule, så rævejagten kunne fortsætte med hest og hounds. Man kan sige, at borderen er en stor hund i en lille krop, og det er bestemt ikke en ”tøsedreng” selv om den ikke er større end den er. Den er ikke overdrevet på nogen måde, og når den står i sin hverdagspels, kan den virke lidt anonym og let at overse.

Før man bliver ejer af en border, er det med den som med alle andre racer således, at det er en god idé at sætte sig lidt ind i, hvad det er for en hund, man har for sig, og hvad racen indeholder.

En terrier skal have et livligt temperament, og en udpræget skarphed over for vildtet, ikke over for andre hunde. Tænk på, at borderen skulle jage sammen med en flok store hounds, og en aggressiv border ville sandsynligvis ikke overleve ret længe i den forsamling. Den skal også være modig, for hvis de store hounds fik jaget ræven eller odderen ind i dens hule, skulle borderen uforfærdet følge efter og jage den ud igen.

Borderen er en glad hund, der gerne følger sin ejer overalt, hvad enten det er en tur i bilen, en løbe/travetur eller en sejltur. For aktive motionister er det en perfekt hund, for den vil kunne løbe længere end sin ejer, - hver gang. Den elsker også at besætte husets bedste lænestol, hvor den typisk vil lægge sig med hovedet på armlænet, så den ud af den ene øjenkrog kan holde øje med, hvad der foregår omkring den.

Det er også en race med en stor værdighed, og det er en vigtigt ting at huske i sin opdragelse af den. Selv om man er konsekvent og er flokfører, må man ikke være hård og grov over for den. Den kan blive dødeligt fornærmet, og være sur i flere dage, og selv om det hører til sjældenhederne, er det ubehageligt, og ejeren vil til sidst føle sig mere skyldig end hunden.

Den er også utroligt hårdfør, og vil meget sjældent give udtryk for smerte, næsten lige meget hvor ondt det gør, så hvis en border klager sig, skal man tage det alvorligt.

Et andet, meget typisk karaktertræk er, at den er utroligt glad for børn, bare de behandler den ordentligt. Selv hunde der vokser op i hjem uden børn, vil altid blive tiltrukket af børn, og er der børn i familien, vil den være dem meget hengivne.

Selv om borderen har alle disse positive karaktertræk, så er der én ting, der står fast: Det er en jagthund!

Man skal ikke lade sig narre af dens søde og charmerende udseende, eller af at den er så lille som den er. Jagtinstinktet ligger dybt forankret i racen, og man kan købe en hund fra en kennel, hvor hundene ikke så meget som har set et billede af en ræv eller grævling i generationer, og den véd instinktivt, hvad den skal gøre, når den får en mulighed for at vise det.

Der findes (desværre) også hunde, hvor man fra stamtavlen skulle gå ud fra, at de var de fødte jægere, men de viser aldrig interesse for nogen som helst form for jagt.

At borderen oprindeligt er en jagthund betyder ikke, at man skal afholde sig fra at købe en border terrier som familiehund, man skal bare gøre sig klart, hvad det er for en hund, man anskaffer sig, og det er nu en gang sådan, at den perfekte jagthund er den, der er skarp og aggressiv over for vildtet på jagten, og venlig og omgængelig over for andre hunde og alle mennesker.