Benson - en gravchampion

      

 

Kali-Kama Dontbesobold

DKK reg. nr. 22208/2008

Efterfølgende kaldet Benson

 

 Igennem flere år, ja faktisk 25 år, var det jævnligt oppe til drøftelse om vi skulle have en Border Terrier, jeg var noget af en ”lyseslukker”, idet jeg var af den opfattelse at vi havde nok i vores engelske settere.

 

Men for 3 år siden kom så den store dag hvor jeg opgav at være tyran, og beslutningen blev at Lene skulle have sin Border Terrier, en ting skulle hun dog love mig, at det blev en hund fra en god anerkendt opdrætter, så jeg kunne allerede se for mig, nu skulle vi en tur til England og måske til Skotland, sikke en herlig tur det kunne blive, og samtidig skulle vi se på hundehvalpe, herligt.

 

Tre dage efter beslutningen var blevet taget, meddelte Lene meget glad, at nu havde hun fundet stedet hvor vi skulle have vores Border Terrier hvalp, igen strejfede tanken mig med udlandsturen, hvor vi skulle se på hvalpe, England eller Skotland, nej vi skulle til Veflinge oppe hos Anita Christensen nemlig kennel Kali-Kama.

 

Lene tog op til Anita og så hvalpene først, og var meget begejstret, og jeg skulle selvfølgelig også se hvalpene, for det var slet ikke sikkert vi måtte få en hvalp, hvis Anita ikke kunne lide mig, nå nå tænkte jeg, sikken en dame.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Lene Kryger, Kennel Kogtved og Benson

Vi blev accepteret, og hjem kom Benson op til julen i år 2008, bedre før julegave kunne vi ikke få.

Benson indtog os og vores hjem med storm, sikke en herlig hund, det er absolut det bedste der er sket for mig, aldrig havde jeg troet at han kunne bringe så meget glæde ind i dagligdagen.

 

I foråret 2009, 6 måneder gammel ”snuste” Benson til sin første ræv, og der kom de første bjæf, allerede der viste han talent i grav.

 

Benson kom under kyndig træning og i faste rammer i år 2009 hos Gravtræner Michael Lauritsen i Brande, Anita og jeg har haft mange hyggelige træningsture deroppe.

Den 7. februar år 2010 bestod han Enkel Gravprøve i Bjæverskov med max. point i alle discipliner.

 

Den 29. maj år 2010 blev Sprængerprøven bestået med max. point, og samme dag stillede han i vinderklasse som han bestod med max. point og fik sit første Certifikat, flot.

 

Den 5. september år 2010 bestod han vinderklasse med max. point og fik Certifikat.

 

 Den 9. april år 2011 bestod han vinderklasse med max. point og fik Certifikat, og blev dermed Dansk Jagt Champion i grav.

 

 Den 24. september år 2011, deltog han i Cacit-klasse, denne bestod han med max. point og fik CACIT.

 

Benson er blevet Jagtchampion på meget kort tid, dette bliver en hund kun hvis der er tale om et meget ”stort” talent.

 

Udover at være et stort talent i grav, har Benson 2. Certifikater på udstilling, vi håber at det sidste kommer i hus, Benson vil da være dobbelt-champion.

 

Det er ikke kun i grav og udstillinger Benson giver os meget glæde, i hverdagen hjemme er han en meget glad hund, dette er både overfor børn og voksne, ligeledes har han gode lejekammerater i vores 2. engelske settere i haven hvor der bliver løbet meget ”hurtigt” for at se hvem der er hurtigst.

 

Den dag Benson vandt sin CACIT-prøve var selvfølgelig en meget stor dag, og glade var vi, klart, men samtidig også lidt vemodigt, idet vi ikke kan deltage i denne konkurrence form mere.

 

Tak til alle som han har kæmpet sammen med.

   

 Med venlig hilsen

 

Lene Kryger og Valdemar Larsen  

 

Lene Kryger & Valdemar Larsen Kogtvedparken 86, 5700 Svendborg DK

Tlf.: 0045. 6222 8282 - Tlf.: 0045. 6220 8562 – mobil.: 0045. 4025 8262 - Fax.: 0045. 6220 8560

e.mail.: kennel.kogtved@mail.tele.dk www.kennelkogtved.dk