|
Ottercap Action Radar – også kaldet Harry |
|
|
Harry tager sig en eftermiddagslur og nyder solens stråler. |
|
|
Min gamle borderterrier Luffe døde i efteråret 2008, han blev 17½ år. Nu havde jeg kun Bill tilbage. Jeg havde altid haft mindst 2 borderterrier sammen ad gangen, da jeg syntes de havde glæde af hinanden og fordi jeg synes det er sjovt at arbejde med flere hunde. Jeg kontaktede Kennel Ottercap i Sverige, hvor jeg plejede at få mine hunde fra. Der var ikke lige nogle hvalpe her og nu, men de forventede nok hvalpe i begyndelsen af januar 2009. Jeg måtte vente med tålmodighed. Harry blev født i januar 2009 og jeg fik billeder af den lille hvalp. Jeg glædede mig bare så meget. I marts kørte jeg op og hentede min nye hvalp, en kold tur hvor temperaturen i Lindesberg var på – 22 grader.
|
Harry
som hvalp |
|
Agility: Harry på vippen |
|
|
Harry faldt hurtigt til og Bill tog ham til sig – og det var fantastisk at se de to hunde lege, sove, spise og være sammen trods der var 3 års forskel mellem dem. Jeg startede tidligt til ringtræning med Harry, for at få ham socialiseret og for at få ham ud blandt andre hunde. En dag til ringtræning, kom der en lydighedsinstruktør hen til mig og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig, at starte med Harry til lydighedstræning, da han havde en utrolig god kontakt til mig og omvendt. Jo, det kunne vi da godt prøve, så vi var med på begynderholdet og fortsættere. Det var en god træning og Harry fik lagt den grundlæggende lydighedstræning i sig. Han var utrolig villig og lærenem. I løbet af sommeren 2009 blev Harry udstillet i Rønne, hvor han blev BIS 4 hvalp og i Brøndby blev han bedste hvalp i racen. Samtidig med lydighedstræning var der også plads til at træne spor, gå til ringtræning og jeg rejste et par gange til Sjælland for at træne ham på grav. |
Harry var noget af et livstykke at have fået. Jeg havde aldrig haft så sjov, nysgerrig og lærenem hund. Hurtigt fandt han ud af de hundetricks jeg lærte ham. Han var god til at åbne døre og jeg fik lyn hurtigt lært ham at lukke dem efter sig. Sportræningen gik god, men jeg skal love for at der var fart over feltet, når han gik spor. Jeg var gennemsvedt, når vi havde taget et 400 meters spor i fuld fart over klipper, gennem krat og skov. Vi fik en agilitybane og den havde vi meget sjov og leg med. Min niece på 4 år elskede at lege på agilitybanen med Harry, hun kunne næsten klare en hel bane med ham, det kneb dog med slalom. Harry nysgerrighed gjorde, at han var med i alt hvor som helst og når som helst. Var det havearbejde var han med og gravede store huller, han elsker at løbe rundt med vandslangen og lege med vand. Var vi svampe- eller blåbærtur i skoven, fulgte Harry nøje med i, hvad jeg samlede. Til handlerdag, ville han have alt med som hvalp , han skulle ikke gå glip af noget. Jeg måtte bære ham hen til bilen, så træt var ham da kurset var forbi. |
|
April
2010 startede Harry så på sin første gravprøve i Bjæverskov, hvor
han vandt enkeltgravprøve med 80H. Vi var inviteret med til Finland af
Ulla og Tomas Larsson fra Kennel Ottercap i juli og de havde opfordret
mig til at træne lidt i Sverige inden jeg tog af sted, da det finske
gravsystem og prøver er meget anderledes end den danske. Der er bl.a.
fortrængninger på 13x17 cm som hunden skal igennem samt den går for
åben ræv. Jeg fik lavet en aftale med Cid Malmros om at komme op og træne Harry i Bassholma, så Harry kunne være forberedt til Finland. Det var en god træning, jeg fik af Cid og jeg fik gode råd om kondition og vægt. Harry skulle tabe sig 1 kg for at komme igennem fortrængningerne. Dermed ville Harry have meget lettere for at komme igennem fortrængningerne, sagde Cid. Inden vi tog til Finland havde Harry tabt sig, og han havde bestået ”anlagsprov sprängan” i Bassholm. Finland bestod vi ikke den første prøve. Harry dumpede med et brag i tomgrav. Han var så ivrig og glad, at han gøede gennem hele systemet og fik 0. Øv, der var ingen der havde fortalt mig, at Harry først skulle i tomgrav. Så de følgende dage gik med at øve tomgrav, så han kunne være stille. Anden prøve bestod han flot.
|
|
En del af det finske gravsystem. |
|
|
I september 2010 var vi til gravprøve i Bjæverskov, og har tog Harry sit første cert i certifikatklassen. Efterfølgende på udstilling i Ballerup, hvor han tog sit første CACIB. Vi sluttede årets aktiviteter af med at være på
gravlejr på
Fredskov ved Hässleholm i
Sverige, hvor Harry var med ude på grævlingejagt. Det var interessant,
lærerigt og udviklende for Harry, men mine nerver var ikke til at sende
en hunde med sender på, ned i en mega grav til grævlingen og efterfølgende
bruge 6 – 8 timer på at grave hunden ud. Så heldigvis for mig, var
den naturgrav Harry skulle ind i tom, og han kom hurtigt ud igen. I foråret 2011 var vi på nogle udstillinger på Sjælland, hvor Harry konstant lå mellem de 4 bedste hanner og i Hårlev blev han BIR og BIS 4. Vinteren havde været hård på Bornholm og det var svært at komme ud og cykle eller gå lange turer. Harry var ikke i topform, men han blev dog alligevel meldt til gravprøver. Vi startede i Brande, men blev trukket 1 point på udholdenhed. Vi startede igen i Bjæverskov og fik 2. cert. Vi tog til Brande igen og blev igen trukket på udholdenhed. Jeg måtte konstatere, at Harry gik bedst på hjemmebane i Bjæverskov, hvor han blev trænet. Rigtig nok, han tog så sit sidste cert d. 9/10 i Bjæverskov og blev dermed DKJCHG og SJCHG. Harry har bevist, at han er en borderterrier værdig. Han er en brugshund med jagtegenskaber og er med til at bibeholde racens oprindelige egenskaber og det er jeg stolt af. |
Bjæverskov 9/10 2011. DKCHJ og SCHJ Ottercap Aktion Radar i midten, sammen med ejer og dommer Erling Sparvath. |
Første kuld hvalpe efter Harry. |
I løbet af foråret og sommeren er Harry blevet far, og der har været spændende at følge hans hvalpe. En af hans hvalpe er nu gammel nok til at skulle trænes på grav, og skal til træning i Bjæverskov. Jeg håber, at denne hund kommer lige så langt som Harry.
|
|
Næste udfordring for Harry er udstillingen i Herning. Måske når vi at afslutte sæsonen med en gravlejr i Sverige. Udfordringen
i 2012 bliver absolut Finland, hvor Harry skal op og gå A-prøven. Jeg vil sige tak til sjællandske prøveudvalg for en fantastisk træning og vejledning til Harry. Også stort tak til Cid, der gjorde Harry klar til at klare den svenske gravprøve og udfordringerne i Finland. Vibeke og Harry |
|